Om Krea

Dagens starter meget fint. Klokken er 11:30 inden mit første arrangement. Vi befinder os på generatorscenen, en scene som er en sjov blanding af dansk hygge og grotesk noir-stemning. Billeder på væggene af kroppe med en fantastisk (i Todorovs termer) skygggeside giver scenen er nørdet og skæv stemning. Jeg har udfordret mig selv. Jeg skal sy en bog. Dette er en udfordring, fordi jeg som spæd folkeskoleelev terroriserede min håndarbejdslærer, hvilket på 2 år resulterede i en produktion af et symaskinekørekort, som senere blev frataget og en øm hæklet bold, som jeg brugte cirka halvandet år på at færdiggøre. Mine kreative evner blev, så at sige, ikke stimuleret tilstrækkeligt i folkeskolen.

Der er en DIY-stemning over forfatteren Maja Elverkilde, som ud over at sy sine egne bøger også bor på en ødegård i den svenske vildmark. Hun er ikke den typiske tingeltangeltype med selvgjorte fodformede sko, bastskørt og strikketrøje, hvilket man kunne formode, nu hun selv syer bøger, men hun er jo også fra Aalborg. Jeg har mange fordomme om denne workshop. Vi starter friskt ud, eller Maja gør, de fleste deltagere sidder på tilpas behørig afstand til ”scenen”. Maja fortæller livligt og passioneret om at skabe sine egne bøger, og at gøre dem unikke, hvilket hun gør til fulde. To skrivemaskiner er linet op foran hende, og hun griber chancen til at fortælle, at hun på to timer har skrevet og syet en bog, som hun viser frem. Og den er ret sej, skulle du spørge fra nogen. At sy sine egne bøger er et slags oprør mod forlagenes bureaukratiske proces, hvor man i stedet for at få den tamme følelse af at aflevere et færdigt manuskript og først se produktet flere måneder senere, får en umiddelbar tilfredsstillelse med et konkret produkt i hånden. Min goodwill i forhold til dette projekt stiger straks støt med 500 %. Vi vises en masse flotte og kreative selvgjorte bøger, og hidkaldes tættere på scenen, da denne workshop er en, hvor vi selv skal sy en bog. Og her stiger min frygt støt med 500 %, for jeg er virkeligt på udebane. Heldigvis for mig, så har Maja Elverkilde en del mere appel (undskyld Lene) end min tidligere håndarbejdslærer. Hun starter pædagogisk med at forklare, hvordan man skal folde papiret, og selvom jeg ikke fatter det første gang, så får jeg til sidst så meget hjælp, at jeg får et fint antal sider. Umiddelbart herefter skal vi tråde en nål… Jeg ved ikke hvem der har opfundet det begreb, men det lader til, at man skal have fingerspitzgefühl som Jørgen Clevin (https://www.youtube.com/watch?v=ZnlVPv5TwGQ) for at fuldføre denne opgave. Det lykkes mig dog, og jeg føler mig som en krydsning mellem Hulk med meget fine motoriske færdigheder og batman, altså Michael Maze, da han vandt bronze ved OL i Athen. Det er en præstation ud over det sædvanlige.

Jeg syer en bog med min trådede nål, og jeg fornemmer straks den glæde og stolthed som strømmer igennem mig, da jeg færdiggør mit første forlæg. Jeg føler mig formidabel, som havde jeg pølset et askebæger af ler i første klasse, og jeg gemmer denne bog i mit hjerte, inden jeg stolt afleverer den til min udkårne, som taknemmeligt tager imod ofringen.

Det her har været oplysende og udfordrende. Tak Maja Elverkilde. Du har et fantastisk projekt. Jeg kommer til at sy flere bøger.